Uniformer & arbejdstøj

Uniformer har altid været populære blandt bøsser, der tænder på det meget maskuline. En uniform er stadig et meget maskulint symbol, og specielt den amerikanske flådes uniformer har været og er fortsat populære. Måske hænger det sammen med en fantasi om at være ombord på et skib, hvor hele besætningen er unge, veltrænede mænd? Måske har det noget med magt og styrke at gøre?

Også andre uniformer har deres tilhængere: politiuniformer, camouflagetøj, fangedragter, klassiske uniformer fra historien (sovjetunionens, romerske, nazisternes osv.), og mange flere. Vi skal heller ikke glemme, at mange tænder på jakkesæt og slips, som jo er den mest udbredte uniform i dagens Danmark.

En mindst lige så yndet beklædningsform er sportstøj. Det kan være fodboldtøj, bryderdragt, rugbyudstyr, speedos (badebukser) osv., og det kan både handle om, at tøjet skal sidde stramt eller at det skal være blankt, eller simpelthen at det stammer fra en specifik sportsgren.

Der er et særligt og temmelig stort miljø for skinheads - især i Berlin, hvor skinheads har sin særlige uniform: støvler, stonewash jeans, seler og Fred Perry poloshirts - og så selvfølgelig meget kort hår eller skaldet. Der er flere pornostudier, der specialiserer i skinheads som f.eks. Cazzo Berlin og Triga.

Arbejdstøj kan også være frækt, og det behøver ikke nødvendigvis at sidde stramt. Scandinavian Leather Men (se under Sexklubber på Links-siden) har også forskellige arrangementer for mænd, som tænder på smækbukser, kedeldragter og lignende. For nogen er det et krav, at arbejdstøjet skal være beskidt, før de virkelig tænder på det.

Piercinger

 

Brevkasse

Har du et spørgsmål, som vi ikke besvarer? Har du en kommentar, til det vi skriver? Eller vil du gerne dele en oplevelse med os? Så skriv til os!

Læs mere

Sundhed.dk

Sundhed.dk finder du blandt andet Patienthåndbogen, med en lang række artikler skrevet af læger. Der er et afsnit specielt for mænd, som kan være nyttig læsning.

Læs mere

Sexlinien.dk

Sexlinien for Unge har en rigtig god hjemmeside med masser af information - og også om mænd, der har sex med mænd. Der kan du også stille spørgsmål.

Læs mere